Archive for the ‘IT-drift’ Category

Spar tid og penge – Drop IT-Serveren & brug online software services (SaaS)

april 27, 2008

Dette indlæg handler om, at den typiske iværksætter kan spare utroligt meget tid og mange penge ved at bruge Software as a Service (SaaS) fremfor et traditionelt IT-setup med egne servere, exchange, besværlige VPN-forbindelser m.m.

Problemet med et gammeldags IT-setup med egne servere+software er, at det er dyrt i indkøb (specielt når licenser og installeringstid regnes med), dyrt i drift (det skal jo vedligeholdes 24×7 + opgraderes) samt kræver særlige IT-kendskaber for at undgå sikkerhedsproblemer, spam, nedbrug, data tab m.m. Endeligt kan der være problemer med geografisk tilgængelighed selv med VPN.

Hvad der kan være nødvendigt for store koncerner er ofte rent overkill for startups og andre små virksomheder. Og selvom i måske har den fornødne viden/lyst til at drive egne IT-servere er jeres tid ikke bedre brugt på f.eks. at fakturere kunder eller skabe værdi ? ;-)

41concepts er en IT-virksomhed med speciale i softwareudvikling og IT, men drift af vores egne interne IT-systemer gider vi ikke spilde tid og penge på. Vores medarbejdere har naturligvis hver deres bærbare computer, men derudover har vi ingen servere til drift af vores interne systemer. Det sparer vi meget tid og mange penge på!!

Alle interne IT systemer i 41concepts er derfor hostede Software as a Service (SaaS) løsninger, som nemt kan tilgås overalt i verden fra en internet browser. Vi bruger mange IT systemer. Tre centrale er:

  • Google Apps som email/kalender/intranet system. Pris 0 kr (small business udgaven).
  • E-conomic som økonomi system. Pris 149 kr. pr. måned (mindste udgave).
  • Danløn som lønsystem. Pris 15 kr. pr. lønspecification.

Førstnævnte er den velkendte “gmail” i en professionel virksomhedsudgave, hvor dit eget firma domæne bruges som postadresse m.m.. De 2 sidstnævnte systemer er danske og arbejder sammen, idet der er lavet en særlig integration mellem E-conomic og Danløn (som dog kunne være mere brugervenlig). E-conomic har desuden den fordel herhjemme, at mange danske revisorer kender systemet og at du kan give revisoren/bogholderen direkte adgang til dit regnskab (uden at sende filer frem og tilbage).

Ovennævnte er som sagt et lille udpluk af de SaaS løsninger vi benytter os af. Der er mange andre web-baserede systemer, som din virksomhed kan benytte med fordel. Kontakt 41concepts hvis du vil høre mere.


Follow

Get every new post delivered to your Inbox.