Archive for the ‘Besparelser’ Category

Spartips på udvikling af sofwareløsninger

maj 8, 2009

Vi i 41concepts er specialister i softwareudvikling. Vi oplever tit, at vores kunder og samarbejdspartnere ikke helt er klar over, hvad DE kan være med til at gøre for at nedbringe omkostninger, så her er en kortfattet huskeliste med de første 5 sparetips:

  1. Gode kravspecifikationer og softwareudviklingsprocesser! Upræcise krav og forældede arbejdsprocesser øger omkostninger og risici.  Få din leverandør til at hjælpe til. Brug endeligt en iterativ softwareudviklingsproces, med synlige og brugbare delresultater undervejs.
  2. Vær ikke konservativ med teknologivalg, undgå af tage teknologivalg på forhånd og rådfør dig med din leverandør om ny teknologi. Mange kunder efterspørger på rutine f.eks. Microsoft  .NET eller Java-løsninger, uden at være klar over, at nyere webteknologi som Ruby On Rails i visse (men ikke alle) tilfælde, kan være 2-4 gange billigere (og samtidig betyde højere kvalitet af resultatet).
  3. Når produktet skal i drift, så overvej at leje jer ind på en server, hvor i betaler efter forbrug frem for at købe jeres egne servere. Via moderne cloud-computing løsninger som Amazon AWS, kan i få elastisk computer kapacitet, som kan udvides og indskrænkes fra minut til minut, så i f.x. har 10 virtuelle maskiner til at køre om dagen, men kun én om natten (og hvor i kun betaler for dem som kører).
  4. Overvej outsourcing, såfremt projektet er særdeles velbeskrevet og i har en egnet dansk partner eller har de nødvendige tekniske R&D kompetencer in-house. Vores erfaring er, at hovedparten af problemer med outsourcing af software udvikling kan sættes i forbindelse med kommunikation, kvalitet, opfølgning og evt. manglende tekniske kompetencer. Generelt kan man ikke outsource succesfuldt, hvis man ikke (i princippet) kan løse opgaven selv, så uden de helt rigtige personer her i DK, vil det gå grueligt galt. Men er kompetencerne til stede, er projektet egnet og finder i/vi de rigtige udviklere i udlandet, kan der være gode penge at spare.
  5. Endeligt, så genopfind ikke hjulet. Undgå at udvikle noget, som findes i forvejen. Hvis der findes noget, som kun kan %80 af hvad i har brug for, så prøv det først (om ikke andet for at blive klogere på, hvad jeres præcise krav er).

Kontakt os for yderligere uddybning, flere tips eller hjælp!

Spar tid og penge – Drop IT-Serveren & brug online software services (SaaS)

april 27, 2008

Dette indlæg handler om, at den typiske iværksætter kan spare utroligt meget tid og mange penge ved at bruge Software as a Service (SaaS) fremfor et traditionelt IT-setup med egne servere, exchange, besværlige VPN-forbindelser m.m.

Problemet med et gammeldags IT-setup med egne servere+software er, at det er dyrt i indkøb (specielt når licenser og installeringstid regnes med), dyrt i drift (det skal jo vedligeholdes 24×7 + opgraderes) samt kræver særlige IT-kendskaber for at undgå sikkerhedsproblemer, spam, nedbrug, data tab m.m. Endeligt kan der være problemer med geografisk tilgængelighed selv med VPN.

Hvad der kan være nødvendigt for store koncerner er ofte rent overkill for startups og andre små virksomheder. Og selvom i måske har den fornødne viden/lyst til at drive egne IT-servere er jeres tid ikke bedre brugt på f.eks. at fakturere kunder eller skabe værdi ? ;-)

41concepts er en IT-virksomhed med speciale i softwareudvikling og IT, men drift af vores egne interne IT-systemer gider vi ikke spilde tid og penge på. Vores medarbejdere har naturligvis hver deres bærbare computer, men derudover har vi ingen servere til drift af vores interne systemer. Det sparer vi meget tid og mange penge på!!

Alle interne IT systemer i 41concepts er derfor hostede Software as a Service (SaaS) løsninger, som nemt kan tilgås overalt i verden fra en internet browser. Vi bruger mange IT systemer. Tre centrale er:

  • Google Apps som email/kalender/intranet system. Pris 0 kr (small business udgaven).
  • E-conomic som økonomi system. Pris 149 kr. pr. måned (mindste udgave).
  • Danløn som lønsystem. Pris 15 kr. pr. lønspecification.

Førstnævnte er den velkendte “gmail” i en professionel virksomhedsudgave, hvor dit eget firma domæne bruges som postadresse m.m.. De 2 sidstnævnte systemer er danske og arbejder sammen, idet der er lavet en særlig integration mellem E-conomic og Danløn (som dog kunne være mere brugervenlig). E-conomic har desuden den fordel herhjemme, at mange danske revisorer kender systemet og at du kan give revisoren/bogholderen direkte adgang til dit regnskab (uden at sende filer frem og tilbage).

Ovennævnte er som sagt et lille udpluk af de SaaS løsninger vi benytter os af. Der er mange andre web-baserede systemer, som din virksomhed kan benytte med fordel. Kontakt 41concepts hvis du vil høre mere.

Billige Microsoft licenser for IT-iværksættere

oktober 21, 2007

Iværksættere, som sælger/supportere eller udvikler med Microsoft-produkter, kan spare mange penge ved at gøre sig bekendt med særlige Microsoft tilbud for små IT-virksomheder:

  • Microsoft Action Pack – For lige under 2500 kr om året får du op til 10 licenser til Microsofts operativsystemer, office, database, sharepoint m.m. Grundpakken er desværre uden Visual Studio, men som noget nyt kan man som Action Pack abonnent yderligere bestille et gratis ”speciel edition toolkit” for webudviklere som indenholder Visual Studio Standard.
  • Empower for ISV’ere – Svarer til et MSDN Premium abonnement med 5 licenser med alt godt fra Microsoft for kun ca. 2500 kr om året. Nb. Kan kun bestilles én gang pr. firma og kræver at din virksomhed aktivt udvikler og lancerer et produkt baseret på Microsoft-teknologi.

Begge programmer kræver at du registrere din virksomhed som partner på microsofts hjemmeside via et Microsoft Live Login. Det er gratis og kan gøres online.

Nb. Fra 30. November kræver Microsoft at dit virksomhed består en eksamen for at få adgang til Action Pack. Så bestil nu hvis du vil slippe for besværet.


Follow

Get every new post delivered to your Inbox.