I 41concepts har vi her i begyndelsen valgt at etablerer os som et anpartsselskab. Flere advokatfirmaer tilbyder at stifte anpartsselskaber mod betaling, men man kan også i enkle tilfælde – som for 41concepts – selv vælge at gøre arbejdet. Bruger man en 100% kontant stiftelse er det faktisk ikke så svært, hvis man får lidt hjælp eller har prøvet det før. M.h.t. hjælp er det i øvrigt vores erfaring at personerne i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er utrolig hjælpsomme, når man først er kommet igennem deres telefonkø (de har heldigvis email og svarer til tider ligefrem i weekenden).
Se nedenstående 10 punkter for hvordan man kan stifte et selskab i praksis (brug oplysningerne på eget ansvar og risiko – der kan være fejl/mangler/undladelser/problemer m.m.) :
- Bestil digital signatur hos TDC hvis du ikke allerede har en (for moderselskabet hvis du skal til at stifte et datterselskab).
- Find en revisor til det nye selskab (god at have, men ikke altid påkrævet). Vi bruger – og kan anbefale – Revision & Råd.
- Lav et passende stiftelsesdokument for det nye selskab (Se E&S her for et eksempel).
- Afhold stiftende generalforsamling med skriftligt referat omhandlende valg af dirigent, angivelse af stiftere, godkendelse af udkast til stiftelsesdokument med vedtægter, valg af direktion/direktør og revisor m.m.
- Få din bank til at lave en konto på det nye firmanavn + ”under stiftelse” og overfør selskabskapitalen til kontoen.
- Login ind på webreg med din digitale signatur, vælg ”starte virksomhed” og indtast dine oplysninger. Du skal være særligt opmærksom med valg af firmanavn + binavne da de ikke nemt kan rettes efterfølgende. Brug teksten i dit forberedte stiftelsesdokument + generalforsamlingsreferat til at kopiere fra når disse felter skal udfyldes.
- Når du er færdig med at indtaste oplysningerne, så log ud fra webreg og kontakt banken, således at banken kan logge ind i webreg og bekræfte indestående på den nye virksomheds konto.
- Når banken har bekræftet, at pengene står på kontoen, kan du logge ind igen på webreg og fuldføre registreringen.
- Tillykke! Din virksomhed er nu oprettet og du vil få et CVR nummer med det samme fra erhvervs- og selskabsstyrelsen pr. email. Send registeringsbeviset til banken, så din konto kan blive færdigoprettet.
- Bemærk, at du måske stadig mangler momsregistering og arbejdsgiverregistering, som desværre ikke kan ske over nettet endnu. Hent blanketten ”registrering af virksomhed –ændring”, påfør dine ændringer inkl. branchecode og indsend den med alm. post.
Bemærk: Dette indlæg skal ikke forståes som en generel anbefaling af, selv at foretage stiftelse af virksomheder. Der kan udemærket være situationer, hvor en god Advokat er den eneste løsning! Der kan iøvrigt – som andre steder i denne blog – være vigtige fejl, vigtige udladelser eller deciderede misforståelser i ovenstående. Brug af 10 punktsplanen er på dit eget ansvar og for egen risko som nævnt her.
december 11, 2007 kl. 12:12 |
Super indlæg, det var meget brugbart – jeg har tilladt mig selv at skrive et lignende ud fra de erfaringer jeg fik ved at følge jeres: http://www.sunech.com/2007/12/11/selskabsstiftelse/
Den eneste kommentar jeg lige har til jeres, er at det ikke er nødvendigt at moderselskabet skal have digital signatur for at stifte et datterselskab – det kan altsammen klares med ens personlige signatur. Ligeledes er den stiftende generalforsamling ikke påkrævet ved anpartsselskaber.
december 11, 2007 kl. 12:45 |
[...] revisor eller advokat st for opgaven, men efter lidt research faldt vi over et blog indlg fra 41 concepts, der angav at det skulle vre utrolig nemt selv at klare det hele via [...]
december 11, 2007 kl. 12:52 |
takker.