Hvordan startes en professionel IT-virksomhed i Danmark i praksis? Forretningsplaner? Hvordan organisere vi os? Hvordan sparer man allerede i de første måneder 10.000-100.000 kr på unødvendige advokatomkostninger, administration og IT? Hvordan får vi kunder i butikken allerede fra dag 1? Hvordan tiltrækker-, motiverer- og aflønner vi arbejdskraft? Hvad med skat, revision, forsikringer, bank, lønadministration? Gratis rådgivning? Markedsføring? Hvordan vækster vi? Hvordan finansierer vi udviklingen af nye koncepter?
Ovenstående er blot nogle få af mange udfordringer for danske iværksættere. Det er også eksempler på emner, vi vil bringe op i denne blog i forbindelse med vores nye virksomhed 41concepts.
Nogle af udfordringerne mener vi at have svaret på, andre udfordringer tror vi, vi har et rimeligt svar på og igen andre udfordringer håber vi at finde et godt svar på. Fremover kan du læse mere om de forretningsmæssige udfordringer og hvad vi gør ved dem i denne blog. For de mere tekniske emner se vores engelsksproget blog, 41 technolgies, om moderne software udvikling.
Om 41concepts Aps :
41concepts er et nyt dansk software firma, som tilbyder konsulenttjenester af høj kvalitet indenfor software udvikling med Microsoft .NET og Java m.m. Desuden arbejder vi med ultra-moderne teknologier som Ruby On Rails til innovative web 2.0 projekter.
41concepts Aps er stiftet 1. juli 2007 som et dansk anpartsselskab. Virksomheden ejes af Rasmus Lindgren og Morten Christensen via MortenCh Holding Aps. Vi arbejder som senior arkitekter/udviklere for kunder i Danmark (primært Storkøbenhavn og Århus) samt i udlandet.
Du er velkommen til at kontakte os for mere information, spørgsmål eller input. Se vores hjemmeside for kontaktinformation.